Center for Kræft & Sundhed København
Kursus i mindfulnessHoldet er lukket for yderligere indtag. Nyt hold starter til efteråret 2012. Livet som kræftpatient opleves af de fleste som både stressende og angstfyldt. Man kan have svært ved at stoppe strømmen af tanker. Nogle kræftpatienter kan have vanskeligt ved at håndtere fysiske fornemmelser, som evt. kan vise sig som forsøg på at undlade at mærke efter i kroppen eller i form af en over-opmærksomhed på sin krop. Smerter kan også være en del af hverdagen, både under og efter et kræftforløb. Erfaringerne viser, at træning i Mindfulness kan reducere nogle af disse psykiske og fysiske gener. Mindfulness kan på dansk oversættes med tilstedeværelse, bevidst nærvær fra øjeblik til øjeblik uden at dømme eller vurdere. Indhold på kursetMindfulness-træningen indebærer, at du lærer nogle metoder, som kan øge din bevidsthed om dine egne måder at reagere på. Derved får du mulighed for at bryde med de vanemæssige, automatiske tanker og reaktionsmønstre og reagere mere hensigtsmæssigt samt vælge nogle mere kreative løsninger, der kan være til gavn for både dig selv og andre. På kurset introduceres de grundlæggende principper i Mindfulness. Tilstedeværelsen i nuet trænes gennem opmærksomhedsøvelser og guidede meditationer, vekslende mellem meditation (siddende, liggende, gående) og lette stræk- og yogaøvelser samt daglige opmærksomhedsøvelser. Vi vil bl.a. komme ind på følgende temaer:
Denne træning finder sted i gruppe (ca. 18 deltagere) i Kræftrådgivningen. På gruppemøderne skabes der mulighed for, at deltagerne bidrager med egne erfaringer og oplevelser i forbindelse med træningen. Meget af læringen finder sted i den dialog, der foregår på gruppemøderne, som ikke må forveksles med gruppeterapi. I dagene imellem gruppemøderne træner deltagerne nogle af øvelserne derhjemme Forudsætning for deltagelseAfklarende samtale hos underviserne på kurset. Da udbytte af kurset er tæt forbundet med deltagelse i gruppemøderne (tirsdage kl.9.30-12.00) og daglig træning (1 time 6 gange ugentligt), er det vigtigt at hver enkelt deltager er indstillet på dette. Du behøver ikke have forudgående kendskab til meditation og yoga for at deltage. Kurset afvikles som et klassisk MBSR (Mindfulness Based Stress Reduction) program i 8 uger med træning i 2½ time pr. møde. DatoerTirsdage fra kl. 9.30-12.00 hhv. StedHer i centret. Der er en egenbetaling på 300 kr. Yderligere information og tilmeldingHvis du er interesseret, så ring på tlf. 8220 5805, eller mail dit navn og telefonnummer til koebenhavn@cancer.dk, så bliver du kontaktet hurtigst muligt. Undervisere på kursetPsykolog Gitte Bowman Bak og psykolog Camilla Hartvig Nielsen Download folderen her |
|