Center for Kræft & Sundhed København
Center for Kræft & Sundhed København
Københavns Kommune
Nørre Allé 45
2200 København N
Tlf / 8220 5800
Københavns Kommune
Kræftrådgivningen i København er beliggende i centret
Tlf / 8220 5805
Kræftens Bekæmpelse

Hent folder om yogaholdet her

Yogahold for kræftpatienter

OBS!
Der er ikke flere ledige pladser på holdet, som starter 22. januar 2018.

Oplever du træthed, fysiske eller psykiske problemstillinger, så har du mulighed for at afprøve, hvad yoga kan tilbyde dig i livet efter en kræftsygdom.
Dette yoga hold er en blid form for yoga med fokus på blide stræk og styrkende stillinger, vejrtrækning, afspænding og hvilestillinger.

Form

Yogaundervisningen er bygget op omkring, at vi først lander på måtten, dernæst øver vi forskellige vejrtrækningsmetoder, får lidt varme i musklerne med stående stillinger, som bliver afløst af blide siddende stræk.
Stillingerne vil blive individuelt gradueret. Til sidst afspænder vi, nogle gange med guidet meditation, andre gange bare i stilhed.

Hvem kan deltage

  • Du kan deltage, hvis du er færdigbehandlet eller i slutningen af dit behandlingsforløb, og efter egen eller lægens vurdering kan deltage i hensyntagende undervisning
  • Din balanceevne skal være sådan, så du selv er i stand til at komme ned på gulv og op igen samt at kunne sidde på gulvet i længere tid

Du behøver ikke tidligere have dyrket yoga eller kunne nå dine tæer.

Du kan deltage uanset bopælskommune.

Om yogaunderviseren

Helene Thorsen, født i 1966 og har en international certificeret yogalærer- uddannelse indenfor astanga- og genopbyggende yoga. Helene Thorsen har dyrket yoga siden 2006 og har flere års undervisningserfaring med bl.a. kræftpatienter.

Tid

Der oprettes løbende yogahold.

Sted

’Elefanthuset’ sal 2,
Thit Jensensvej 2,
2200 Kbh. N.

’Elefanthuset’ er den bygning, som ligger ved centrets bagside.

Tilmelding

Holdet er fortrinsvis for dig, som ikke tidligere har deltaget i yoga her i centret.
Tilmelding til Kræftrådgivningen på telefon 8220 5805 eller på
e-mail:koebenhavn@cancer.dk
Ved tilmelding gælder først til mølle princippet.

Du vil modtage et velkomstbrev, der bekræfter din optagelse på holdet.