Center for Kræft & Sundhed København
Hvordan bliver jeg henvist?Tilbuddet om rehabiliteringsforløb er for kræftpatienter med bopæl i Københavns Kommune, og for kræftpatienter mellem 18 og 40 år fra Frederiksberg Kommune. Du skal have en henvisning for at starte på et forløb på centret. Du kan blive henvist fra din behandlende afdeling eller fra din praktiserende læge. Hvis du ikke automatisk får en henvisning, kan du bede om en. Henvisningen kan få du fra din diagnose er stillet, til to år efter du er opereret eller har afsluttet behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling. Når du har fået en henvisningNår centret har modtaget en henvisning, vil du blive ringet op inden for 1-2 dage. Du vil blive tilbudt en samtale med en kontaktperson. Kontaktpersonen vil følge dig gennem hele forløbet på centret. Den første samtale varer ca. 1 time. Formålet med samtalen er at præsentere centrets muligheder for dig og at afklare dine problemer og ønsker. Samtalen munder ud i en plan for dit forløb i centret, og det aftales, hvilke aktiviteter du skal deltage i, og hvornår du skal starte. |
Rehabiliteringsforløbene er et tilbud fra Københavns Kommune. |